Laust Wium Olesen

Laust Wium Olesen

Blog med mig

Jeg er gymnasielærer og administrationschef på Studenterkurset i Sønderjylland. Jeg har kone og to børn (fra 1987 og 1989). Jeg arbejder meget med Internettet; Jeg bestyrer flere websider med uddannelsesformål, især geografi.

Efterløn eller hvad

PolitikPosted by Laust Wium Olesen Sat, January 08, 2011 12:30:12
Vi må kunne gøre det bedre
Dengang i slutningen af 1970erne, da der kom fire unge ud på arbejdsmarkedet for hver gang, der var tre ældre, der forlod det; ja, der var svaret indførelsen af efterlønnen. Endda vedtaget under en SV-regering!
Nu er der udsigter til, at fem ældre vil forlade arbejdsmarkedet for hver gang, der er fire yngre, der træder ind på det. Er det et problem? Måske. Er afskaffelsen af efterlønnen det bedste svar herpå? Næppe!
Inden nogen mistænker mig for at pleje egeninteresser vil jeg bekende. Jeg er jo en 57årig gymnasielærer, der ikke agter at benytte mig af efterlønnen som andet end en opsparingsordning. Mine pensionsforhold i øvrigt er skruet således sammen, at jeg først får sikret mig en tryg og rimelig velstillet alderdom, hvis jeg træder ud af arbejdsmarkedet som 65-67årig.
For en god ordens skyld vil jeg også påpege, at jeg ser S og SFs ”Fair løsning” som nok en mere fair politik – alle skal arbejde mere – men heller ikke som en løsning på problemerne med demografien.
Nej, løsningen skal ikke være så talfikseret; fire ind, fem ud. Løsning skal se på kvaliteten i stedet. Hvis de fire, der træder ind på arbejdsmarkedet, er veluddannede og gearede til det moderne samfunds behov for arbejdskraft, så burde de snildt kunne erstatte de fem, der overvejende blev uddannet i en fortid, hvor det var industrisamfundet, der efterspurgte arbejdskraften. OK, flere blev da heldigvis efteruddannet undervejs; ellers var det jo gået helt galt.
Så løsningen er nærmere uddannelses- og arbejdsmarkedsreformer med fokus på kvalifikationer, der passer til et globaliseret og stærkt konkurrencepræget verdensmarked.
Men hvad sker der lige på de områder i disse år? AMU-centre må indskrænke pga Finansloven; VUC-centre skal kræve tårnhøje gebyrer for undervisning til folk, der har en uddannelse i forvejen. Gymnasieelever står til at miste SU, de såkaldte ”cafepenge”; samtidig med, at dem, der bor langt fra uddannelsesstederne, er blevet pålagt 70% stigning på buskort. Gymnasierne er pålagt grønthøster-besparelser, taxametertilskud er reduceret med flere procenter end godt er. På universiteter strammes studietider op, så flere falder fra, eller niveauet sænkes. Samtidig føres en indvandrings- og integrationspolitik, som må skræmme adskillige kloge hoveder fra at søge mod Danmark eller blive her, hvis de allerede er indenfor. For slet ikke at tale om indgrebene mod især unges frie partnervalg; skammeligt.
Og i den anden ende af arbejdslivet kunne der sagtens herske mere fleksible forhold, så ældre medarbejdere kunne kombinere løn for færre timer med delpensioner. Og i stedet for at fratage ældre medarbejdere efterlønnen, så lok dem dog til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Det må kunne gøres bedre. Politikerne vil sikkert straks hyle noget op om finansiering; hvem skal det så gå ud over etc. Men spørgsmålet er jo snarere, om vi har råd til at lade være. I disse år siges det, at vi for første gang er i den situation, at den unge generation er dårligere uddannet end deres forældres generation. Helt galt går det da, når den unge generation er dårligere uddannet end deres bedsteforældre!

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Laust Wium Olesen Sun, January 09, 2011 17:42:24

Søndagens debat (9.1.11) gjorde mig ikke mere optimistisk.

LWO